Rigtig god side

Jeg har kigget en del på mange sider, og har forstået at man ikke skal have en retur temp på mindre end 60 grader. Dog sidder jeg også tilbage med det indtryk, at hvis forskellen mellem frem og retur ikke er så stor, da gør det ikke noget at man kommer under 60 grader.
Jeg har designet mit system således at der er fuld flow igennem varmtvands beholderen, og når jeg skal have varme på huset, da "trækker" en ekstra pumpe vand fra fremløbsledningen.
Shunten sidder ved denne pumpe, så jeg "genbruger" noget af returvandet fra boligen.
Resultatet er at forskellen mellem frem og retur max er 5 grader.
Til gengæld har jeg sat ydelsen så lavt at den på høj giver en røggas temp på 110 grader og ved lav er den 90 grader (pt uden iltstyring, da denne er defekt).
Min teori går på at jo højere temp røggassen har, des dårligere udnyttelse har jeg af pillerne.
Jeg har med iltstyrring prøvet mangt og meget, men har altså haft mit laveste forbrug ved ovenstående principper.
Fyret kokser ikke - har en let aske, og siderne er grå - næsten for lyse

Da jeg også anvender natsænkning, betyder det at indimellem kan min retur være helt nede på 55 grader. Er der noget galt i det når spredningen der ikke er mere end 4-5 grader?
Hvis der kommer kondens, hvordan vil det udarte sig?
Mvh
Walder
