Jeg trækker så min anbefaling tilbage
Vedr. de bestilte DIN+'er, så har vi fået leveret nogle andre piller end dem på billedet, da jeg bestilte. På billedet var der nogle fine lyse piller i klare sække. Derudover var der en ganske fin prøvningsattest på dem. Efter vi har fået leveret er billedet skiftet ud med et andet. Nogle meget mørke piller, med AFSINDIGT meget smuld. Derudover er det så fugtigt, at smulden i sækkene kan presses til kugler.
Jeg har reklameret overfor Pellets Trading/E-holzpellets. Allerførst skød han det bare fra sig, men skrev så, at han ville prøve at tage den med producenten. Siden har jeg ikke hørt fra ham. Har prøvet at spørge til om han har fået svar fra producenten, men stadig intet svar. Det skal sammenlignes med, at han altid har svaret inden for 2 timer på alle mails.
Det er sidste gang jeg har lagt penge hos ham. Trist, for jeg syntes egentlig det var gået til at starte med.
Det gik nemt med bestilling og betaling, men man skal være sikker på, at man får leveret det man tror man har bestilt. Ellers er man bare fucked.