Hej.
Vi har en container træpiller fra en ny leverandør som ikke lever op til vores høje kvalitetskrav og søger derfor en kunde der har et stokerfyr der kan håndtere piller med meget smuld i. Selve pillen ser fin ud, en pæn lys pille, men da det er fra en ny leverandør og vi dermed ikke har testet pillen endnu, kan vi ikke sige noget om brænde egenskaberne ej heller om den danner slagger, og som nævnt er der meget smuld i poserne. Palleteringen er dårlig og der er smidt løse poser ind oven på på pallerne. Det må forventes at en del paller / poser skal stables om under tømning af containeren. Det kræver minimum 3 mand, en maskine med pallegafler der kan løfte 1000 kg og en palleløftevogn for at tømme containeren, desuden vil det være en fordel at have en håndwrapper til at vikle noget strækfilm rundt om pallerne.
Der er 24,48 ton i containeren.
Vi har afvist containerne og den er returneret til Århus.
Vi vil dog forsøge at hjælpe sælgeren med at komme af med pillerne i Danmark, for at undgå at skulle sejle den tilbage til Rusland.
Bud modtages gerne på mail. Vi sælger til højeste acceptable bud, som alene afgøres af leverandøren, som er i besiddelse af pillerne.
Er du interesseret, afgiv venligst bud på mail
skoruptraepillesalg@mail.dk
Bud bedes givet pr ton, inkl moms.
Betaling af det fulde beløb inden levering.
Det skal bemærkes at budprisen tillægges fragtprisen, som er afhængig af hvor i landet containerne skal leveres og hvor lang tid det tager at tømme containeren.
Billeder af pillerne / containeren kan sendes på mail.
Hvis du kender nogen der har et stort hestehold og bruger mange træpiller til strøelse, kunne det være en oplagt mulighed for at få noget billig strøelse her.
Helt urealistiske skambud frabedes venligst. Prisen for en returfragt til Skt. Petersburg ligger på omkring 800 euro.
Venlig hilsen
Skorup Træpillesalg.