Indlæg
af Brandsen »
Halløj i forum,
Hov, glemte lige en vigtig pointe, ret vigtig, mega vigtig faktisk.
Husk lige at spørge hvor dine fremtidige høns kommer fra, for der er en verden
til forskel om de er naturlig udruget, og dermed præget af hønen, eller om de
kommer fra en rugemaskine.
Havde som nævnt Wyandotter, kæmpe høns, og meget flotte, de var naturligt udruget,
og opførte som jeg nu forventer høns skal gøre. Hvorimod min ene Plymouth Rock, også en
kæmpe høne, og også meget flot, hun var fra rugemsakine, og troede helt bestemt konen i
huset var hendes mor, med det resultat, at 'Pylle' fulgte min kone lige i hælene, lige meget hvor
på gården hun færdes, nærmest som en hund dyppet i tapetklister.
Man tror det er løgn, men i mange år har jeg hentet juletræ hos i den lokale plantage, og undrede
mig voldsomt over det store antal små hvide haner der rendte rundt på hele området.
Spurgte til emnet, og fik forklaringen, at det primære formål var jagt, ikke juletræer, og der blev
derfor udsat et utal af fasankyllnger, fra rugemaskine vel at mærke. Resultatet var, at rævene havde
en fest uden lige, for disse fasankyllinger havde ikke lært af deres mor, at de skulle et godt stykke op
i grantræerne om natten, for at være på sikker afstand fra ræve og rotter.
Derfor havde han haner af høns, som blev sat op i grantræerne, og derved lærte fasankyllingerne
at man altså skal op i granerne om natten, nu de ikke havde engen mor til at lære dem den simple visdom.
Lang historie kort, spørg til hvor dine fremtidige høns kommer fra, naturligt udrugede er klart at foretrække.
__________________________________________________________________
Med venlig hilsen, Brandsen
Baxi Multi Heat 2.5 med 600l tank, iltstyring, prom 1.08 ( Installeret Oktober 2005 )
Scotte BS Mini 10kw ( Installeret Juni 2013 )