Hej alle.
Jeg er flyttet til leje på et gammelt nedlagt landbrug, og jeg kunne godt bruge jeres ekspertise til en gennemgang af vvs. eventuelt ris og ros - hvad der eventuelt kunne fremane lidt mere komfort / økonomi.
Jeg bruger cirka 2 fyldte kedler til at varme de 1000 liter vand op - vil tro det tager omkring 5 timer, det er desuden med fremløbet til stuehus lukket.
Fyrer med fyrretræ med 10-15% vand
primær spjæld 8mm ude fra bund - det buldrer i hvert fald helt vildt med den nye dysesten.
Røgtemperatur ligger på omkring 300-320 når den har godt ved brændet
trækregulering syntes jeg er lidt svær at få indstillet helt godt. Men den lukker i ved ca 95 grader aflæst på temperatur. Dog har jeg en anelse om temperatur føleren godt kunne være defekt da den ikke kan gå længere ned end 30 grader. - den "virker" fra 30 og opefter
Fyret har jeg "serviceret" med ny blæser samt ny dysesten.
Skiftet pakninger i låger samt låg bagpå og ovenpå.
Har fået sat en træk stabilisator i skorstenen som er sat på 20 ( efter den gamle manual som fulgte med )
Det hele fungerer nu egentligt meget OK, men når cirkulation til huset kører så falder trykket i Atmos'en så meget man kan høre det skvulper en del - det er i sær et problem når kedel samt akkumulering er blevet godt varmt. Så kan den næsten ikke komme af med varmen, ps jeg har løftet bagenden af fyret op så den hælder op mod venstre
Akkumuleringstanken ligger vidst ned? den har i hvert fald ringe lagdeling når man måler med et infrarødt termometer, toppen kan nå at blive 70-80 grader før midten er 50
Jeg ved skisme ikke nok om vvs og hvordan det hele er strikket sammen, men har en mistanke om det hele bare er kastet ind
Det er et gammelt hus med et 1 strengs system samt åben ekspansion på loftet jeg har smidt en hel masse billeder ind, måske kan i finde hoved og hale i det hele. Mvh