Energinet havde faktisk planer om at hæve tarifferne sidste år. Det blev aflyst i sidste øjeblik da priserne var på himmelflugt:
https://ekstrabladet.dk/nationen/droppe ... ng/9459481 Regningen ligger der stadig - så vi kommer til at betale før eller siden. Og i mellemtiden er prisen på udbygning af elnettet steget fra 80 mia. til 110 mia
Lige nu arbejdes der på at indføre endnu mere dynamiske transporttariffer. P.T. har vi tarifmodel 3.0 med tariffer som afhænger af sommer+vinter samt lav, mellem og spidslast. I tarifmodel 4.0 bliver det endnu mere dynamisk, og uoverskueligt, både for producenter og forbrugere.
Personligt mener jeg, at man blot skulle lade transportbetalingen være en procentsats af den rå elpris. Energi-regningerne er alt for komplicerede - det burde jo ikke være sværere at købe strøm, end at tanke brændstof på bilen.
Mht. aconto betaling af el, går det i retningen af at forbrugerne betaler månedsvist bagud, efter faktisk forbrug. Det er rigtig fint, men jeg hører til de få, som ikke mener at energiselskaberne skal bære hele risikoen (for dårlige betalere). En løsning kunne være at forbrugerne indbetalte et depositum.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at hver afregning ofte er tilknyttet et "faktureringsgebyr". Jeg mener det koster ca. 14,- + moms for en virksomhed, at overføre en regning til betalingsservice. Dvs. de faktureringsgebyrer vi ser på vore regninger dækker over reelle omkostninger. Men det løber hurtigt op, hvis vi skal betale faktureringsgebyr månedligt frem for hver 3. måned. Nogle selskaber tilbyder betaling via kreditkort. Det hjælper på faktureringsgebyrerne, men hvis skal ha' et ekstra kreditkort til budgetkontoen vil banken typisk ha' betaling herfor.