Mit projekt med ny Atmos DC22S og 2500L akkutank nærmer sig sin afslutning. Der er nu kun noget isolering af rør tilbage samt fremstilling af en røgkøler og installation af genveksanlæg.
For at forstå hvorfor det hele er blevet så komplekst vil jeg lige give en overordnet forklaring på de fysiske forhold.
Min installation er spredt ud i 3 bygninger, de ligger i forhold til hinanden som en trekant, indbyrdes forbundet med løgstørrør.
Bygning 1 er mit hobbyværksted/fyrrum. Der står Atmos kedlen, akkutank og en oliekedel der kun er tilkoblet gulvvarmen i fyrrum/værksted.
Bygning 2 er min dobbeltgarage hvor solfangeren udgør hele det sydvendte tag, ialt ca 32kvm. Derudover står der et oliefyr som backup til fastbrændselsinstallationen. I denne bygning sammenkobles løgstørrørene fra de 2 andre bygninger.
Bygning 3 er mit hus hvor installationer til gulvvarme, sandakkumuleringslager under huset, varmtvandsbeholder, varmeflade til genveks (endnu ikke færdiggjort) og varmespiral i masseovnen er sammenkoblet.
Prioteringen på mit anlæg er som følger.
Afkølet vand pumpes fra mit hus til bygning 2 hvor først solfangeren får muligheden for at tilføre noget varme. Derefter til bygning 1, under forudsætning af at der er varmt vand i akkutanken, derfra retur til bygning 2 hvor oliekedlen tilfører varme, hvis der skulle være behov for det. Derfra ind til huset igen. I huset kan masseovnen tilføre varme hvis den har noget at give.
Forbrugerne i huset er varmtvandbeholder, varmeflade i genveksanlæg, gulvvarme og sandakkumuleringslager, med priotering i nævnte rækkefølge. Da der kun kan uploades 5 billeder, vil jeg lægge flere billeder ind i galleriet
/John
![P1010016.JPG (513.35 KiB) Vist 4711 gange Akkutank inden isolering 1](./download/file.php?id=3931&t=1&sid=b2b7383f8bfd6126d591bc7583ae1ec4)
- Akkutank inden isolering 1
![P1010017.JPG (913.57 KiB) Vist 4711 gange Akkutank inden isolering 2](./download/file.php?id=3932&t=1&sid=b2b7383f8bfd6126d591bc7583ae1ec4)
- Akkutank inden isolering 2
![P1010019.JPG (811.58 KiB) Vist 4711 gange Akkutank isoleret med de første 100mm](./download/file.php?id=3933&t=1&sid=b2b7383f8bfd6126d591bc7583ae1ec4)
- Akkutank isoleret med de første 100mm
![P1010020.JPG (862.73 KiB) Vist 4711 gange Akkutang færdigisoleret og Atmos kedel](./download/file.php?id=3934&t=1&sid=b2b7383f8bfd6126d591bc7583ae1ec4)
- Akkutang færdigisoleret og Atmos kedel
![P1010021.JPG (916.73 KiB) Vist 4711 gange fyrrum](./download/file.php?id=3935&t=1&sid=b2b7383f8bfd6126d591bc7583ae1ec4)
- fyrrum