Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Jens · Indlæg af **Jens** » 11 okt 2010 22:01

Flemmingth · Indlæg af **Flemmingth** » 11 okt 2010 23:29

Hej Pelle,
Jeg har overhovedet ikke problemer med lav fremløbstemp. - snarere tværtimod, men det skyldes at jeg har tendens til at kløve mit brænde for meget, da jeg har en super el-hydr. kløver. Og så har jeg et luftigt brændeskur som rummer ca. 34 rm kløvet brænde, opdelt i 12 brændselsceller, hvilket betyder at mit brænde er lufttørret i 1½-2 år inden brug. Mange ligner i øvrigt ?? når de hører jeg bruger brændselsceller :-)
Brændets overflade er af afgørende betydning. Jo større overflade des større gasafgivelse.
TEORI: En træklods på 15x15x50 cm har en overflade på 0,42 m2. Deler man den op i 9 'pinde' à 5x5x50 cm fylder det selvfølgelig lidt mere, men får samtidigt en overflade på 0,945 m2. Dvs. at pindene kan afgive mere end dobbelt så meget gas som klodsen. Kræver selvfølgelig at man ikke pakker pindene for tæt.
I praksis endnu mere, for de brændene pinde varmer hinanden op, hvorved afgasningen forstærkes yderligere.

Mine billeder af forbrændingskammeret er taget for 1½ år siden. Efterfølgende har jeg fyldt ud med tilpassede mursten under hærden for at presse røggasserne ud mod de vandfyldte sider. Vil prøve at bygge videre, så jeg får en 'tunnel' som din.

Røgkøler har jeg også tænkt på, men aldrig fundet frem til til den rette udformning pga. pladsmangel. Har kedlen placeret i forhold til skorstenen som dig, men kortere kortere røgrør fordi jeg har sat kedlen på et 40 cm højt fundament for bedre adgang til nederste brandkammer. Jeg kopierer nok din engang (har studeret den i en anden tråd). Den bliver blot kortere, men det må jeg så kompensere ved at gøre den bredere med et par røgrør mere.

Jeg har også en idé om at udvide kedlen nedad (i stedet for fundamentet) med en vandkølet stålkonstruktion, skære hul i bunden af kedlen (den er jo ikke vandkølet) og så montere en pillebrænder deri (Scotte el. lign.), og på den måde gøre den oliefyrede overflødig. Nu er der sikkert straks nogle, der vil opponere med at det ikke er lovligt. SO WHAT !! Det er kedlen heller ikke for den er en af dem uden serienr., købt hos VVS-Grossisten da de i 2003-2004 lå i indædt priskrig med VVS-Eksperten og Rosen-Dahl om hvem der havde den billigste gasogen (fik den til kr. 6.800,-).

Herligt forum det her. "Sammen bliver vi klogere" burde være dets motto.
/Flemming

svæver · Indlæg af **svæver** » 28 okt 2010 10:13

Hej Flemming

Jeg er ved at lav et nyt anlæg, og vil gerne lige spørge dig om du har skoldningssikring på fdet varme and og om du bruger studserne helt i toppen både til ladning og til at trække varme ud, eller kan jeg lokke dig til evt uddybe eller et par bileder med tekst.

/jørgen

Flemmingth · Indlæg af **Flemmingth** » 29 okt 2010 09:08

Hej Jørgen,

Jeg har ikke skoldningssikring på det varme vand, selvom jeg nok burde have det.
Behovet har aldrig rigtig vist sig, velnok fordi ham der i sin tid lavede systemet havde tendens til at overdimensionere.
Varmtvand systemet er lavet i 3/4" galv. rør, og fra man åbner for det varme vand og til temp. begynder at stige går der 10-15 sek., og temp. stiger forholdsvis langsomt. Brusere i begge badeværelser har termostatstyrede blandingsbatterier.
Jeg vil anbefale, at du laver skoldningssikring. Jeg skal også have det lavet - når jeg en dag får rigtig god tid :-)

Mht. akku. tankene må du undvære billeder, for al rørføring på/ved tankene er ført tæt på disse, og dermed helt væk i tankisoleringen, så alt man kan se er en 2x2x4 meter "trækasse".
Rørføringen er helt som vist på diagrammet. De 3 tanke er parallelforbundet med 5/4" rør. Ovenpå dette 5/4" rør er en 3/4" studs som går op til ekspansionstanken, og fra dette rør er afgrenet til fremløb til varmeanlægget.
Det giver en varm ekspansionstank, så den har fået 200 mm isolering.
Nu er det rigtig mange år siden jeg lavede anlægget (tidlig ´90), og da var jeg ikke klogere.
Skulle jeg lave det idag ville jeg have udtaget til varmeanlægget samme sted, men separeret fra eksp.tanken, og så lave denne med varmelås og iltspærre, som Ernst Drastrup har vist på alle sine diagrammer.
At kedel og varmeanlæg er tilsluttet samme sted på akku.tankene fungerer upåklageligt. At akku.tankene er placeret på etagen over kedel og varmeanlæg er selvfølgelig medvirkende til dette.
/Flemming

svæver · Indlæg af **svæver** » 29 okt 2010 10:54

Hej Flemming

Tak skal du have nu prøver jeg så, så må vi jo se hvad der sker

/jørgen

Indlæg af **pelle** » 29 okt 2010 18:07

Hej Flemmingth

Der er iøvrigt en herinde der har haft go held med at montere stoker på en Vigas. Jeg mener godt du må lave sådanne ting på en kedel der er installeret inden juni 2008. Men, stoker brænderen skal være godkendt med attest.

viewtopic.php?f=159&t=3345&p=32434&hilit=russer#p32434

Så, har jeg lavet den varmelås til den åbne eks. tank.fuldstændig som du påtænker. Fremløb til hus nederst på det rør og varmelås og luftrør længere oppe på samme udtag fra akkutank. Blot for at du kan se det også er udført i praksis. Det virker helt efter hensigten. Der presses kun varmt vand der op når vandet udvider sig.

Har ikke nedsænket v. vandsbeholder i akkutank. Men, noget lignende. Jeg har svejst 2 gamle kappebeholdere sammen til en høj 200 liters beholder. Den nederste kappe er til solvarme. Solvarmen fortsætter over i bund akkutank. og den øverste kappe får varmen via selvcirkulation fra akkutanken.

Rørføring til kappen på v.vandsbeholderen.
Fremløb til kappeveksleren tages øverst i akkutank. returen fra kappeveksleren går via et lodret rør et godt stykke ned i akkutanken. Så lagdelingen ikke ødelægges. Luftskruen på kappen fungerede ikke optimalt, når vandet hæver og synker. (Den åbne eks. skulle nok have været lavet lidt højere oppe).Så der er der et lodret luftrør idag. Den går bare op i højde med den åbne eks. Der er magnesium anode i v.vandsbeholder og koldvandstilgangen er helt udført i 3/4 tommer galv. rør. ( jeg skal ikke risikere tæring pga kobber, messing.)

Jeg har heller ikke fået lavet skoldningssikring på det varme vand. Det er 90 grader i fyringssæsonen. Det har nu ikke haft nogen gene eller praktisk betydning her. Men, jeg vil nu også have det lavet om engang. Det kan jo godt være det er lidt hård ved pakninger og lignende. Og skoldnings ulykker kan jo også undgåes.
mvh
Pelle

Stoker Pro

Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr

Re: Diagram: Fastbrændsel (gasogen) + oliefyr