
Heldigvis findes der et tandhjulssæt til rimelige penge hos bl.a. vvs-eksperten. Ja, man skulle næsten tro at de havde set det før... Hvorfor i Himlens navn er der ikke lavet en anordning som forhindrer at gearet bliver ødelagt hvis (når) flammen går ud?
Nå, men det er jo så her jeg fik en idé. Måske er den lavet før. Det ved jeg ikke, men den virker

4 stumper 15mm lange rør med 6mm hul igennem og 4 skruer som er lidt længere.
Rørstumperne sættes mellem gearboxpladen og sneglrøret. Så kan pillerne trille ud i mellemrummet hvis der sker en ophobning i faldrøret. Hellere feje et par kilo piller op fra gulvet end stå uden varme i week-enden.
Rørlængden er afpasset til 6mm piller. Måske skal de være lidt længere til 8mm piller men der er også lidt mere at gi' af i den anden ende af sneglen.