Er ny her på siden, men har fulgt med på sidelinien i et stykke tid.
Jeg er løbet ind i et mindre problem, som jeg håber I kan være med til afklare...
Jeg har et Woody Blackstar 10kw, som har kørt upåklageligt i et år cirka. I sidste uge begyndte det dog at skabe sig en smule med fejloptændinger. Så jeg skiftede eltænder og fotosensor. Eltænderen var en ekstra der fulgte med da jeg købte anlægget og fotosensoren købte jeg i vvs-eksperten. I vvs-eksperten havde de dog kun en fotosensor til en Scotte, men da den lignede den eksisterende på en prik, tænkte jeg at den kan jeg da sagtens bruge.
Efter 3 dages upåklagelig drift, begyndte fejloptændingerne igen. Så tænkte jeg at det måske kunne være at der havde samlet sig for meget smuld i siloen, da jeg aldrig har rengjort den. Så jeg tømte silo og ekstern snegl for piller og snavs og startede op igen. Men til min gru, opdagede jeg at min fotosensor ikke fungerede optimalt. Den viste 99Lux i displayet så snart der kom strøm på anlægget! Jeg tænkte at den måske var blevet drejet eller andet godt, så jeg pillede den ud og så at den var halvt smeltet! Så er mine spørgsmål så:
- Kan man overhovedet bruge en Scotte reservedel på en Woody?
- Helt præcist hvordan skal man installere en fotosensor? Er med på at den klare del skal vende ind mod herden.
Håber der er en venlig sjæl der kan skabe lidt klarhed i mit ret fortvivlede sind....
