Rep. kit til løftearm

Spørgsmål vedr. Pellux samt det tilbehør der laves til Pellux pillefyret
MarkJO
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14 nov 2024 22:15
Blevet takket: 3 gange

Rep. kit til løftearm

Indlæg af MarkJO »

Hej

Jeg er ny på forummet og er ejer af et Pullux 100 pillefyr. Jeg har i noget tid bøvlet lidt med fyret, da selvrensningen af røggas rør ikke har virket optimalt. Ratarderne sætter sig simpelthen fast eller vil ikke løfte som de skal. Nu har jeg langt om længe fundet problemet.

Løftearmen er slidt (der er slidspor i akslen) der hvor den går gennem metalpladen og ud til gearmotoren. Samtidigt er hullet i pladen ikke længere rundt, da aksel og plade har slidt på hinanden. Det betyder nu at den efter et par vip forskyder sig og sætter sig fast. Jeg opdagede at man kunne købe et rep. kit til netop denne problemstilling ( https://www.hedestoker.dk/7588-rep-kit- ... -30kw.html ).

Så rep kit og ny løftearm er bestilt. Har nogen af jer prøvet at montere dette kit?

Jeg forstiller mig bare at jeg fjerner den gamle løftearm, borer huller gennem pladen og skrue "bøsningen" fast i pladen fra røggassiden. Dette gøres i begge sider af kammeret. Men er det selvskærende skruer? og hvor skal den lille låsering placeres på løftearmen?


Håber der er nogen der kan være behjælpelige med råd og erfaringer.

Mvh
Mark
MarkJO
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14 nov 2024 22:15
Blevet takket: 3 gange

Re: Rep. kit til løftearm

Indlæg af MarkJO »

Så lykkedes det - det var lige ud af landevejen.
Sættet kan installeres uden at tage andet af, end låget ned til røggas rørerne. Det kræver dog det rigtige værktøj og tager lidt tid hvis det skal gøres ordentligt. Der skal bla. bores 3 huller pr bøsning.

Hvis nogle har brug for et par fif eller billeder, må de skrive.

Mvh
Mark
Nohansensvej
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 1
Tilmeldt: 25 nov 2024 21:41
Har takket: 2 gange
Blevet takket: 1 gang

Re: Rep. kit til løftearm

Indlæg af Nohansensvej »

Tag og læg et par billeder op af det, står ikke og skal bruge det pt. men det kunne jo være en hjælp til andre der står med samme problem.
MarkJO
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14 nov 2024 22:15
Blevet takket: 3 gange

Re: Rep. kit til løftearm

Indlæg af MarkJO »

Alright...

Som nævnt købte jeg rep. kittet til løftearmen samt en ny løftearm.

Herefter løsnede jeg pinolskruen der fastholder løftearmen ( se billede). Dette kunne gøres uden at tage andet en renselågen af.
Umbrako.jpg
Da løftearmen var fjernet lagde jeg de 2 løftearme op ved siden af hinanden - man kan se sliddet på den gamle, hvilket var skyld i at den sad fast. Desuden kan man se at designet er ændret en smule på løftearmen - formentligt for at forhindre den fejl jeg oplevede.
slid.jpg
Dernæst skulle det oprindelige hul bores op til 12 mm, således bøsningen kunne presses ind i det gamle hul. Dette gjorde jeg for at den ikke vender ind mod røgrør, med risiko for at gå på løftearmen.
IMG20241119143046.jpg
Dernæst borede jeg 2 stk 4,5 mm huller til de medfølgende selvskærende skruer, som forsigtigt blev skruet i. Da bøsningen var monteret stak jeg den nye løftearm i og spændte pinolskruen fast.
IMG20241119153439.jpg
Siden da har det kørt som et vidunder og meget lydløst sammenlignet med før.

Håber det var tilstrækkelig forklaring.

OBS: det tog mig en time eller 2, da jeg gik langsomt frem. Især pinolskruen gav mig nogle problemer. Men den fik noget WD40, men jeg tog mig en øl. En normal Unbrakonøgle kan IKKE nå derned. Jeg havde en bit der kom på en forlænger og så gik det lige.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.

Tilbage til "Pellux Pillefyr"