Indlæg
af Karsten_11 »
Her i 4. fyringssæson har jeg kun godt at sige om "Hr. Svendsen". Vores ovn er en Svendsen 1 med bagefag, og alt fungerer perfekt. Specielt er vi glade for den nemme regulering.
Meteor, som har overtaget Svendsen ovnene, lægger hårdt ud med en brochure, som indeholder forkerte oplysninger. Svendsen 1 har, efter hvad Meteors brochure siger, en nominel effekt på 6 kW ligesom lillebroren Svendsen 2. Det er en fejl - Svendsen 1 kan give op til 10 kW.
Så med mindre du har et meget stort eller meget utæt hus (vores opfylder begge kriterier), skal du overveje en 2'er, som stadig kan opvarme et normalt parcelhus op til ca. 130 m2. Det kan kræve lidt øvelse i klatfyring at holde effekten nede på en 1'er.
Hvis ovnen skal stå i en stue, hvor der kun er alm. døråbninger til resten af huset, ville jeg nok ikke satse på en 1'er.
Vores står i et rum på 30 m2 med åben adgang til det meste af stueetagen, og alligevel bliver der meget varmt i "fyrrummet" selv ved middel fyring.
mvh Karsten